Dr. Kleemann Prøven 2008

Siden jeg for ca. 20 år siden begyndte at interessere mig for de tyske korthår, har også deres prøver virket dragende på mig, men da jeg ikke behersker det tyske sprog særlig godt, hverken i skrift eller tale, ja, så har det aldrig været muligt for mig hverken at kunne overvære eller for den sags skyld deltage på disse prøver. Men med tiden er det gået lidt bedre med sproget og ikke mindst det, at jeg har fået gode venner, der behersker sproget til fuldkommenhed og har den samme nysgerrighed for de tyske hunde og deres prøvesystem som jeg, har gjort, at vi var 3 mand, der midt i oktober 2008 tog turen til Hannover for at overvære vel nok verdens største markprøve for den Korthårede Hønsehund.

133 hunde var der tilmeldt, der kom fra flere forskellige lande i Europa, enkelte endda så langt væk som fra USA. Der var dog ingen repræsentanter fra de nordiske lande. Forklaringen på det er ene og alene, at vi, meget desværre endda, ikke følger de internationale markprøveregler, der er for Korthåren.

Dr. Kleemann prøven er årets sidste prøve, og her kommer så kun de hunde, som har kvalificeret sig på flere forskellige andre prøver, bl.a. VGP = fuldbrugsprøverne. Men vil man vide mere om kravene og andre ting, kan det læses på den tyske hjemmeside http://www.deutsch-kurzhaar.de/ .

Formålet med denne prøve er at finde de hunde til jagt og avl, som er værdige til titlen KS, der står for "Kurzhaar-Sieger" og er den højeste titel, der kan opnås i deres system.

Af flere årsager er det et meget stort og dyrt arrangement, bl.a. fordi prøven kører over 4 dage, og at der kun er 4 hunde på et hold, med 3 dommere. Så der var inviteret over 100 dommere + de mange andre hjælpere og terrænledere.

Prøven startede torsdag eftermiddag med eksteriørbedømmelse. Man skal kunne opnå et SG for at komme videre på prøven de næste dage. Som her placeres de 5 bedste hanner og de 5 bedste tæver og tildeles V. Det var en kæmpe oplevelse at se så mange smukke korthår på et sted, men det der nok fangede vores blik mest, var alle de sorte/ sortspættede korthår. Ca. 30 - 35 % af de deltagende hunde havde sort som grundfarve, men vi fik nu hurtigt et svar på hvorfor, da vi spurgte hos de største opdrættere. Det skyldes ganske simpelt, at sorte hunde udgjorde den største mængde af de forudbestillinger, de havde på hvalpe. Efter at have set på dem nogle dage, må jeg også indrømmer at de sorte er flotte – de helt sorte er endda rigtig flotte – sådan en får jeg en dag, helt sikkert.

Dagen efter startes der så på markarbejdet, og da ingen kan blive afprøvet i vand, før de har bestået markarbejdet, så skulle der være mange terræner til rådighed. Det var dog lettere, end hvis det skulle have foregået efter vores system, for formålet med prøverne i Tyskland er at finde de bedste hunde til jagt og ikke til hurtigløb, derfor kun enkelthunde søg. Så de hold, vi fulgte, gik selvfølgelig der, hvor der var størst chance for at finde vildtet, i moser, krat og brakmarker, og hvor søget skulle indpasses efter disse forhold. Det lykkedes faktisk rigtig godt for alle. Til sidst gik vi så op på nogle højmarker, for at dommerne også kunne se søget der, og jeg skal lige hilse og skrive, at omstillingsevnen ikke fejlede noget. Her gik de stærkt og stort. Alle hunde skal ud mindst 4 gange af mindst 15 min. varighed – stand for alt jagtbart vildt tæller, det er jo det, det hele drejer sig om, at finde de bedste hunde til jagt – hundeføreren går selv med geværet, men dommerne bestemmer om der skal skydes. Vi så perfekt stand for snart sagt alt slags vidt, så det var noget mere spændende at overvære end her hos os.

De, der så kom gennem dette nåleøje, kunne så komme videre til vandarbejdet. Men nu kommer der så en anden af de store forskelle, der er på vores contra deres prøvesystem. Hvis man havde været uheldig ikke at kunne finde vildt eller på anden måde ikke fået den chance, som man skulle have for at komme videre, så var næste dag, i dette tilfælde lørdag, sat af til omprøvning, og da de ikke havde mere vildt, end vi har, så var der mange hunde til omprøvning, altså ikke noget med at sige at det bare var ærgerligt, at I ikke fik chancen, så færdig med jer, vi kører videre med de andre. Nej, ud igen, igen, næste dag, indtil chancen havde været der. Man gør ikke en hund færdig, der ikke har haft chancen for vildt. Så konditionen skulle være på helt på toppen.

Vandarbejde:

Vandarbejdet foregår i en stor sø, hvor det meste af søen er dækket af siv. De 2 steder vi var, var der en. 20 – 30 meter vandbræmme ind mod land, resten siv og atter siv.

Vandarbejdet er præget af stor spontanitet og ikke ret meget dressur, altså vandpassion så det vil noget, og det fik vi i allerhøjeste grad også at se. Men kort fortalt, så foregår det sådan, at hundeføreren, når han står ved søbredden, må give én kommando og ikke flere. Derefter skal hunden i min.10 minutter, hvis den gør det rigtig godt, ellers 20 minutter, selvstændigt afsøge hele området. Hvis så dommerne synes at arbejdet er udført korrekt, kaldes hunden op, og ekvipagen forsvinder ud af syne. Nu findes der så en levende and frem, og den ene vinge ombindes med lidt papir tape, så den ikke kan flyve, hvorefter den kastes i vandet nær sivene og forsvinder ind i sivene. Hundeføreren kaldes nu frem og får at vide, at der er en anskudt and et eller andet sted, om han ikke kan finde den og få den skudt og apporteret. De fleste hunde fandt hurtigt svømmesporet, og så gik jagten i sivene igen, i mange tilfælde endda med meget høj halsgivning og i et kolossalt tempo. Når og hvis anden kom ud, hvor der kunne skydes, blev det gjort, og apporteringen kunne fuldføres. Men hvis anden blev drevet for langt væk og udenfor skudafstand, blev hunden kaldt op, og en anden and smidt i vandet og skudt og apporteret. Her var der ikke noget med ro på post. Hundene fløj nærmest ud i vandet for at apportere – sikken vandpassion, aldrig har jeg set noget lignende, det kunne vi godt bruge noget af, ikke så lidt endda. Her var det vores opfattelse, at de sorte hunde var klart de bedste, men de har altså også en bedre pels, sikken jagtlyst og vandglæde, nej, hvor var det en fornøjelse at se på.

Lørdag aften var der fest og kåring af de hunde, der havde bestået prøven og erhvervet sig et KS.

Søndag var sat af til præsentation af KS hundene og forskellige former for showapporteringer og andre spændende ting, som hundene kunne fremvise.

Af de 133 tilmeldte hunde kom 122 til start, 66 af disse bestod prøven, altså ca. 54 %

hvilket med prøvens sværhedsgrad taget i betragtning, må siges at være rigtig flot.

Gebyret for at deltage var ca. 1300 kr.

Afslutningsvis kan jeg kun håbe på at dette lille referat vil være med til at åbne læsernes øjne for at vi her i Danmark skal have lavet om på vores prøvesystem, nemlig så at det tager udgangspunkt i det vores hunde skal bruges til, JAGT og glem så alt om konkurrence prøverne, det er alligevel ikke der vi finder de bedste brugshunde til avl og jagt.

Søren Andersen

”Nordboen”