Historie

Min første korthår ”Harringgårds Trille” købte jeg i 1974 af møbelpolstrer Johannes Harring i Hjørring. Trille var en god jagthund, svær at dressere og ikke den store prøvehund. Hun havde det med at gå sine egne veje – udstillingsmæssigt slog hun ikke til, 2. præmie var det højeste, hun kunne opnå. Jeg blev hurtigt klar over, at jeg stilede højere. 1. præmie skulle det mindst være og gerne endnu mere. Nu 34 år senere er der selvfølgelig en utrolig masse ting, jeg er meget stolt af og rigtig godt tilfreds med. Bl.a. er de 3 hunde, jeg har i dag 5. og 6. generation i lige linie efter Trille. De to - Mille og Zuki er begge udstillingschampions og præmieret på fuldbrugsprøver.

Kenneler der har haft indflydelse på min avl

I de 30 år, der er gået, siden jeg startede, er og har der været mange spændende kenneler og hunde, som jeg kunne tænke mig at få parret ind i min linie. Dem vil mange af jer finde i jeres stamtavler, hvis I når langt nok tilbage:

ennel Harringgård     Kennel Harringgård   v/ Johannes Harring. Som før nævnt var det her, det startede med Trille. Johannes var ikke den store avler, havde han en god tæve så trak han et kuld, men der kunne være flere år imellem. Johannes var Mr. Korthår i Vendsyssel, en Guds benådet praktiker. Det med udstilling syntes han var noget fis, men et nødvendigt onde. Han var jæger, fiske- og hundemand om en hals, og når ellers der var tid til det, var han møbelpolstrer og tæppemontør. Hans enorme karisma og betydning for korthåren i vores landsdel vil aldrig blive overgået. Han var, som han var, og det kunne man så lide eller lade være. Han var mit store forbillede, og ham vil jeg kunne huske i detaljer for altid. Desværre gik han bort alt for tidligt. 

Kennel Vorrevangen  v/ Karl Lund var kendt for at lave meget smukke hunde med især et meget ædelt hoved, men også mange vinderklasseplaceringer gik til denne kennel. Det han er mest kendte for, er nok 3 kuldsøskende: Goss – Gitta – Gina, der alle blev udstillingschampions. Dem blev der i øvrigt mange af  fra denne kennel. Karl var en dygtig avler og havde meget stor indsigt i korthårens eksteriør. Sluttede af med ren udavl på Lystlund Bas, som også blev en succes.

Kennel Rugbjerg v/ Andreas Haugård. Vorrevangens Ghitta var hans første avlsmatador, senere kom så Alice og Girl til. Også her er lavet mange korthår, der er nået helt til tops både på udstillings- og brugssiden. Mest kendt blev kennelen nok på de 3 kuldsøskende Nobel, Nanok og Nitouche, der alle blev jagtchampions.  Rugbjergs Nitouche blev også DKCH, de 3 var efter de to CH Rugbjergs Girl og Nordboen Tarok. Jeg var næsten et helt år uden hund for at vente på hende, men hun var om nogen værd at vente på. Hun blev mit store gennembrud på alle fronter i hundesporten. Som det kan ses, blev hun både udstillings- og jagtchampion og Danmarksmester i 1989. Hende skylder jeg meget. Hun figurerer som oldemor hos mange af de mest vindende hunde vi har i dag, og jeg møder stadigvæk hunde, der ligner hende meget.

De to ovennævnte kenneler var mine store forbilleder. De lavede begge så smukke hunde med gode brugsegenskaber, at man kun kunne se op til dem. Imponerende resultater kan de hver især bryste sig af. De ligger begge som grundsten i mine linier. Min vision og mit mål var at nå op på niveau med dem. Når man nu er rigtig sportsmand, så er uafgjort ikke godt nok, så jeg vil gerne lidt foran dem, men om det lykkes, ved jeg ikke, men jeg har da forhåbentlig nogle år endnu at arbejde videre i.. 

Kennel Lystlund v/ Otto Brunhøj har nu præget korthåren mere eller mindre i 40 år. Utallige hunde har Otto lavet. Han er nok den, der har arbejdet mest med udavl her i landet, de nordiske lande, Tyskland, Amerika - ja måske flere steder har Otto handlet hund. Udfordrende, opsøgende og aldrig mangel på mod har gjort, at navnet Lystlund findes overalt. DKCH Lystlunds Bas er nok den mest berømte af Ottos hunde. Den var i mange år på alles læber, og han findes i et utal af stamtavler. Desværre nåede jeg ikke at bruge ham i avl, men har senere brugt nogle af hans sønner. De senere år er det nok DKJCH Lystlunds E. Rebell, der har kastet mest glas over kennelen.

Kennel Lundergård v/ Flemming Konnerup. Chateau var eneste avlstæve i kennelen. Hun var efter de to CH Vorrevangens Gina og Arque. Efter parring med Rys og Lystlunds Bas (far og søn) blev hun mor til mange smukke hvalpe, hvoraf nogle nåede helt op på udstillingstoppen. Også schweiss udmærkede de sig ved. Kennelens adelsmærke var de ædle hoveder. Så da jeg på et tidspunkt kunne se, at der skulle forbedringer til på det punkt, var valget jo let. Begge linier passede perfekt til min.  DKCH Lundergårds Paw (efter Rys) brugte jeg to gange med stor succes. Næste gang var det Ciko (Bas), der var lettere og mindre af type. Men nu faldt størrelsen på hundene meget, og det var i det hele taget to vidt forskellige kuld trods den tætte forbindelse. Der var kun 3 hvalpe i kuldet, to hanner og så  Steffi. Hende vender vi tilbage til.

Nogle af de hanner som optræder i mine og mange andres stamtavler er:
CH Tahoo Feuk
v/ Arild Andersen
CH Yack v/ Per Dahl, skulle efter sigende være den hund i Danmark, der har haft flest parringer
Ras
v/ Vagn Jensen, var en hurtig og stort gående hund, med utallige placeringer.
CH Arque v/ Arne Mikkelsen, også Arque var placeret mange gange.
BR&DKCH Taso v/ Holger Højrup. Titlerne siger næsten alt, meget benyttet avlshund i flere år.
CH Nordboen Tarok v/ Holger Højrup mest kendt gennem parringerne med Ch.
Rugbjergs Girl.
Rys - Nordboen Ras og JCH Lystlunds E. Rebell alle v / Knud Hansen. Jeg tvivler på Knud selv har styr på, hvor mange placeringer de 3 hunde haft. I mange år var Knud fast deltager på DM og endte også med at vinde det i 1998 med Rebell.
JCH Tell v/ Ole Egemose, han vandt selv meget og kunne give det videre i avlen.
Bjørn v/ Jens Erik Dissing, en hurtig og elegant hund, meget benyttet i avl.

Don Pedro v/ Johs.
Harring, hans eminente flotte søg, fart og stil og mange høje placeringer, var årsagen til at han blev meget benyttet i avl.
DKCH Rugbjergs Tjacho, v/ Benny Christensen – opnåede mange placeringer. Ham brugte jeg med stor succes i avl.
Rugbjergs Favør v/ Niels Jørgen Jørgensen, stammer fra første gang bestyrelsen  tog initiativ til at få parret 2 tæver i Tyskland, en rigtig stærk arbejdshund som fik for lidt betydning i avl.
Rømøs Khan v/ Per Svan - en rigtig god, alsidig hund af danske blodlinier tilsat et stænk fra Kennel Engholm i Tyskland, meget benyttet i avl og far til mange gode hunde.

 

       

       Korthår                                    Hvalpe                                               Mine egne resultater

 

        

        Links                                          Historier                                         

 

 

Dr. Kleemann Prøven 2008

 

Siden jeg for ca. 20 år siden begyndte at interessere mig for de tyske korthår, har også deres prøver virket dragende på mig, men da jeg ikke behersker det tyske sprog særlig godt, hverken i skrift eller tale, ja, så har det aldrig været muligt for mig hverken at kunne overvære eller for den sags skyld deltage på disse prøver. Men med tiden er det gået lidt bedre med sproget og ikke mindst det, at jeg har fået gode venner, der behersker sproget til fuldkommenhed og har den samme nysgerrighed for de tyske hunde og deres prøvesystem som jeg, har gjort, at vi var 3 mand, der midt i oktober 2008 tog turen til Hannover for at overvære vel nok verdens største markprøve for den Korthårede Hønsehund.

133 hunde var der tilmeldt, der kom fra flere forskellige lande i Europa, enkelte endda så langt væk som fra USA. Der var dog ingen repræsentanter fra de nordiske lande. Forklaringen på det er ene og alene, at vi, meget desværre endda, ikke følger de internationale markprøveregler, der er for Korthåren.

Dr. Kleemann prøven er årets sidste prøve, og her kommer så kun de hunde, som har kvalificeret sig på flere forskellige andre prøver, bl.a. VGP = fuldbrugsprøverne. Men vil man vide mere om kravene og andre ting, kan det læses på den tyske hjemmeside http://www.deutsch-kurzhaar.de/ .

Formålet med denne prøve er at finde de hunde til jagt og avl, som er værdige til titlen KS, der står for "Kurzhaar-Sieger" og er den højeste titel, der kan opnås i deres system.

Af flere årsager er det et meget stort og dyrt arrangement, bl.a. fordi prøven kører over 4 dage, og at der kun er 4 hunde på et hold, med 3 dommere. Så der var inviteret over 100 dommere + de mange andre hjælpere og terrænledere.

Prøven startede torsdag eftermiddag med eksteriørbedømmelse. Man skal kunne opnå et SG for at komme videre på prøven de næste dage. Som her placeres de 5 bedste hanner og de 5 bedste tæver og tildeles V. Det var en kæmpe oplevelse at se så mange smukke korthår på et sted, men det der nok fangede vores blik mest, var alle de sorte/ sortspættede korthår. Ca. 30 - 35 % af de deltagende hunde havde sort som grundfarve, men vi fik nu hurtigt et svar på hvorfor, da vi spurgte hos de største opdrættere. Det skyldes ganske simpelt, at sorte hunde udgjorde den største mængde af de forudbestillinger, de havde på hvalpe. Efter at have set på dem nogle dage, må jeg også indrømmer at de sorte er flotte – de helt sorte er endda rigtig flotte – sådan en får jeg en dag, helt sikkert.

Dagen efter startes der så på markarbejdet, og da ingen kan blive afprøvet i vand, før de har bestået markarbejdet, så skulle der være mange terræner til rådighed. Det var dog lettere, end hvis det skulle have foregået efter vores system, for formålet med prøverne i Tyskland er at finde de bedste hunde til jagt og ikke til hurtigløb, derfor kun enkelthunde søg. Så de hold, vi fulgte, gik selvfølgelig der, hvor der var størst chance for at finde vildtet, i moser, krat og brakmarker, og hvor søget skulle indpasses efter disse forhold. Det lykkedes faktisk rigtig godt for alle. Til sidst gik vi så op på nogle højmarker, for at dommerne også kunne se søget der, og jeg skal lige hilse og skrive, at omstillingsevnen ikke fejlede noget. Her gik de stærkt og stort. Alle hunde skal ud mindst 4 gange af mindst 15 min. varighed – stand for alt jagtbart vildt tæller, det er jo det, det hele drejer sig om, at finde de bedste hunde til jagt – hundeføreren går selv med geværet, men dommerne bestemmer om der skal skydes. Vi så perfekt stand for snart sagt alt slags vidt, så det var noget mere spændende at overvære end her hos os.

De, der så kom gennem dette nåleøje, kunne så komme videre til vandarbejdet. Men nu kommer der så en anden af de store forskelle, der er på vores contra deres prøvesystem. Hvis man havde været uheldig ikke at kunne finde vildt eller på anden måde ikke fået den chance, som man skulle have for at komme videre, så var næste dag, i dette tilfælde lørdag, sat af til omprøvning, og da de ikke havde mere vildt, end vi har, så var der mange hunde til omprøvning, altså ikke noget med at sige at det bare var ærgerligt, at I ikke fik chancen, så færdig med jer, vi kører videre med de andre. Nej, ud igen, igen, næste dag, indtil chancen havde været der. Man gør ikke en hund færdig, der ikke har haft chancen for vildt. Så konditionen skulle være på helt på toppen.

 

Vandarbejde:

Vandarbejdet foregår i en stor sø, hvor det meste af søen er dækket af siv. De 2 steder vi var, var der en. 20 – 30 meter vandbræmme ind mod land, resten siv og atter siv.

Vandarbejdet er præget af stor spontanitet og ikke ret meget dressur, altså vandpassion så det vil noget, og det fik vi i allerhøjeste grad også at se. Men kort fortalt, så foregår det sådan, at hundeføreren, når han står ved søbredden, må give én kommando og ikke flere. Derefter skal hunden i min.10 minutter, hvis den gør det rigtig godt, ellers 20 minutter, selvstændigt afsøge hele området. Hvis så dommerne synes at arbejdet er udført korrekt, kaldes hunden op, og ekvipagen forsvinder ud af syne. Nu findes der så en levende and frem, og den ene vinge ombindes med lidt papir tape, så den ikke kan flyve, hvorefter den kastes i vandet nær sivene og forsvinder ind i sivene. Hundeføreren kaldes nu frem og får at vide, at der er en anskudt and et eller andet sted, om han ikke kan finde den og få den skudt og apporteret. De fleste hunde fandt hurtigt svømmesporet, og så gik jagten i sivene igen, i mange tilfælde endda med meget høj halsgivning og i et kolossalt tempo. Når og hvis anden kom ud, hvor der kunne skydes, blev det gjort, og apporteringen kunne fuldføres. Men hvis anden blev drevet for langt væk og udenfor skudafstand, blev hunden kaldt op, og en anden and smidt i vandet og skudt og apporteret. Her var der ikke noget med ro på post. Hundene fløj nærmest ud i vandet for at apportere – sikken vandpassion, aldrig har jeg set noget lignende, det kunne vi godt bruge noget af, ikke så lidt endda. Her var det vores opfattelse, at de sorte hunde var klart de bedste, men de har altså også en bedre pels, sikken jagtlyst og vandglæde, nej, hvor var det en fornøjelse at se på.

Lørdag aften var der fest og kåring af de hunde, der havde bestået prøven og erhvervet sig et KS.

Søndag var sat af til præsentation af KS hundene og forskellige former for showapporteringer og andre spændende ting, som hundene kunne fremvise.

Af de 133 tilmeldte hunde kom 122 til start, 66 af disse bestod prøven, altså ca. 54 %

hvilket med prøvens sværhedsgrad taget i betragtning, må siges at være rigtig flot.

Gebyret for at deltage var ca. 1300 kr.

Afslutningsvis kan jeg kun håbe på at dette lille referat vil være med til at åbne læsernes øjne for at vi her i Danmark skal have lavet om på vores prøvesystem, nemlig så at det tager udgangspunkt i det vores hunde skal bruges til, JAGT og glem så alt om konkurrence prøverne, det er alligevel ikke der vi finder de bedste brugshunde til avl og jagt.

 

Søren Andersen

”Nordboen”

 

 

 

Den Tyske fuldbrugsprøve (VGP)

 

Inez.  7/10-8/10 2006 ved Weestre.

Prøveleder:Johannes Dettlevsen

16 deltagende hunde opdelt i 4 hold med 3 dommere på hvert hold.

Dommere: M. Albersen Ordførende +Ralf Hein. A Ingwersen.

 

Markarbejde. (lørdag formiddag)

Schweiss. (lørdag eftermiddag)

Vandarbejde. (søndag formiddag)

Skovarbejde.(søndag eftermiddag).

 

(kun én hund afprøves af gangen)

                                                                                                             

Bredsgårds  Inez. Født 20.12.02.

Ejer og fører

Christian Madsen Skovbovænget 31

6360Tinglev.

 

Vi starter lørdag formiddag med markarbejde.

 

Der bliver man bedømt i 9 forskellige discipliner.

1.brug af næse.

2. søg.

3. stand

4.opførsel forfølgelse af vildt både fuglevildt og hårvildt.

5.fuglevildt slæb.

6.frit søg efter et stk udlagt fuglevildt.

7.apportering af fuglevildt.

8.opførsel overfor hårvildt ved apportering

9.opførsel overfor fuglevildt ved apportering

 

På prøven hvor vi deltog måtte vi ikke skyde vildtet kun skud i luften med haglbøsse og man skyder selv.

Inez starter i et godt skolet søg og får hurtigt stand for en fasankok jeg lader den rejse afgiver et skud og hunden skal da promte respektere uden førererrens indgriben og bliver herefter koblet.

Senere får vi et slip mere hvor der ikke sker noget, men i 3 slip er vi heldige med en hare i leje som den kort har stand for og da den rejser skyder jeg et skud og må derefter lige fløjte hunden dæk, det er tilladt ved hårvildt og koster ikke point.

Så var vi færdigbedømt.

Af de andre blev kun de to færdige den sidste en Belgier fik hverken fuglevildt eller hårvildt.

 (herom senere) vi skal have fugleslæbet apportering af udlagt vildt færdig før middag.

Inez er hele tiden første hund, den bliver sat på sporet,( der er udslæbt en and) og det tager kun ganske kort tid før hun er tilbage og afleverer siddende.

Apportering af udlagt fuglevildt vildtet ligger ca. 75m ude og man sender hunden af sted og bedst er det når man kan undgå at gribe ind.

Det behøver jeg heller ikke det tager kun få øjeblikke så har hun fundet anden og kommer hurtigt hjem og afleverer siddende. Da alle er færdige kører vi til middag på Weestre Waldkrug,også tilskuerne vi havde nok 12-15 stykker med,efter middag skal vi på sporarbejde.

 

Vi fik braskartofler og en schnitzel.

                     

Lørdag eftermiddag

Vi starter med at køre ca. 3 km ud i en stor løvskov.

Vi får lige en kort orientering af vores hoveddommer, herefter overtager schweissdommerne. Ordførende: Jørn Jensen og Kurt Jakobsen + de andre tre de voterer sammen men det er Jørn der bestemmer.

Man kan vælge overnatningsspor eller dagsspor, jeg havde valgt dagspor.

Vi starter og får anvist anskudsstedet og kan så bare gå i gang.

Jeg sætter linen på og begynder at gå hen mod anskudsstedet Inez har allerede optaget søget og stopper kort ved anskudsstedet og fortsætter ud af sporet meget koncentreret kommer til første knæk drejer og fortsætter ud til andet knæk kommer fint rundt og går herefter lige ud til dyret. Så træder hornblæseren frem og spiller dyrets død. Herefter voterer dommerne og schweissdommerne kommer hen og fortæller at Inez havde gået et perfekt spor uden afvigelser.

Så var der lykønskninger og klapsalve fra publikum og vi får overrakt to bøgegrene en til hunden og en til førerren (1 præmie)

Af de 4 deltagere var der  2.  1 præmier  1.  2 præmie  1.  3 præmie.

Vi var færdige ca 15.30 og siger farvel og tak til schweissdommerne og hans hjælpere.Herefter bliver vi kaldt sammen hvor hoveddommerren forklarer at vi jo har et hængeparti fra om formiddagen idet Eddy fra Belgien ingen vildt havde haft  men havde 1 præmie på schweiss og derfor stadig kunne opnå 1 præmie. Hun fortalte at de havde kontakt med en anden terrænleder ca 5 km væk og der ville vi køre hen.

Eddy kom ud i en mark hvor der både var majsstub og ved den ene side var der en vildt ager. Der gik kun ca 10 min så havde hunden stand og en fasankok kom på vingerne Eddy afgav et skud, og så var fuglevildtet hjemme. Han fortsatte for at se om han også kunne klare hårvildt men efter at vi havde været over 2 marker var hunden ved at køre træt og dommerne besluttede at stoppe det var også ved at blive mørkt.

Vi fik start tidspunktet til søndag 8.30 ved Weestre Waldkruug,og vi skulle starte med vandarbejde. Det skulle foregå ude  ved Peter i æ kog, samtidig sagde dommerne at når vi var færdige med vandarbejdet ville de prøve om ikke det kunne lykkes at få Eddys hund for hårvildt.

Kl. er nu blevet 17 og vi takker for i dag.

Både hunde og førere er også ved at være lidt trætte vi startede jo kl. 8

 

Søndag formiddag(vandarbejde)

  

Alle hunde har forlods været oppe til prøve

Den foregår som på jagt, en stækket and bliver sat ud i en bred kanal med masser af siv hunden bliver sluppet og skal eftersøge anden efter nogen tid får inez fært af anden og får den ud så den ene af dommerne kan skyde den.

Hunden skal herefter selvstændig uden indgriben fra fører apportere anden.

Inez fik max pointe 4. Resultatskemaet sendes til prøvelederen eller afleveres om morgenen på selve fuldbrugsprøven. Resultatet bliver herefter påført resultatskemaet.

 

Vi kørte ud til Peter og startede med én til halsen og kunne så gå i gang.

Første disciplin er at hunden selvstændig skal afsøge et rimeligt stort siv område  rundt om en sø og den skal svømme over søen og afsøge den anden side og den skal være i gang i 15 min:  som afslutning skal den kaldes hjem på plads, herefter bliver der kastet en and, hunden sendes ud når den er i vandet skyder føreren et skud ud ved siden af anden og hunden skal apportere og aflevere siddende. Vi får max point 4, og kan fortsætte til næste

Vi går ned til en ca. 40 meter bred kanal med siv bevoksning på modsat bred her er udlagt to ænder som skal apporteres. Jo mindre man fløjter og dirigerer des bedre.

Jeg sender Inez af sted den går direkte ud i vandet svømmer over kommer med den første and og afleverer siddende og af sted igen svømmer over og er hurtig tilbage med and nr. to og afleverer igen siddende. Klapsalve fra tilskuere. Jeg sagde to gange apport resten klarede Inez selv.

Vi får igen max point 4. Vi er nu igennem 1 ½ dag og har max point dejligt. Efter at de andre er færdige mødes vi igen hos Peter og får een mere til halsen. Her får vi så en gennemgang af vandarbejdet desværre er en af hundene en korthår med fører dr. Luther  ikke kommet igennem den ville overhovedet ikke i vandet og så  kunne han ikke fortsætte.

Vi havde god tid før middag så Eddy skulle prøve om han ikke kunne få sin hund for hårvildt. Peter vidste hvor harerne lå sagde han så vi kørte ud til en mark og Eddy slap hunden efter 20m så sprang første hare han afgav skud og hunden lagde sig spontant dæk. (flot at se på) hunden skulle så lige gå sig fri, igen løb den kun ca 30 m igen en hare, hunden dækkede igen spontant. Og han kunne koble alt var i orden.

Så var der to korthår tilbage med max point og en ruhår med en 2 præmie på schweiss.Så var der middagpause igen spiste vi  på Waldkruug også alle vores tilskuere jeg tror vi var omkring 70 personer i alt.

Vi fik en meget velsmagende gullasch suppe.

  

Så ventede skovarbejdet søndag eftermiddag.

 

Vi startede kl. 12.30 og kørte ud i dejlig skov med mange forskellige træsorter.

Ved skovarbejde bliver man bedømt i  mange discipliner det er en meget krævende eftermiddag.

1. Ræv over forhindring

2 .Ræveslæb

3. Aflevering af ræv

4. kaninslæb

5. Aflevering af kanin

6. Frit og selvstændig  søg

7. Søg under bøsse.

8. lineføring

9.fri ved fod

10. aflægning

11. ro ved skud

 

Vi lægger ud med ræv over forhindring.

 

 Der er lagt grangrene i  en hestesko hvor der foran er gravet en grøft ca 1m. dyb og 1.25m. bred man lægger sin hund dæk 15m. foran grøften og går selv over og lægger ræven, går tilbage og hunden skal sætte sig og man får et nik fra dommeren at man kan starte.

Jeg sender Inez af sted den hopper fint over men begynder så at snuse til grangrenene og er ikke intereseret i ræven og man er lidt låst for man må ikke gribe ind. Så hopper den tilbage, men lige så hurtig over til ræven igen snupper den og kommer hjem og afleverer pænt siddende.(Puha der kom lidt sved på panden. Vi blev trukket et enkelt point og fik 3.Den havde jo udført arbejdet uden førerens indgriben.

 

Vi skulle så have selvstændigt søg.

 

Det foregår på den måde at der ca en ha. Skov, hvor der på de 3 sider er placeret poster og på den 4 side er dommerne og hund og fører. Posterne er nogle publikummer, de råber når hunden har været ude ved dem, når alle har set hunden må man koble. Hvis ikke hunden kommer helt ud får man ca 10 mi. Så får man besked på at koble. Hvis hunden under søget kommer tilbage til føreren sender man den bare af sted igen.

Jeg sender Inez af sted og det tager ikke ret lang tid så har vi første melding og hurtig derefter de næste to.Jeg venter lidt og ser så hunden er undervejs hjem og jeg kobler. Max point 4. så var vi ovenpå igen

 

Aflægning.

Det foregår på en skovvej hvor der er opsat skilte som man skal rette sig efter.

Ved startstedet får man besked på at lade sit gevær med 2 patroner  og man må starte herefter går vi ca 50m her er det første skilt her skal man dække hunden af og den skal blive liggende til man kommer tilbage, føreren går videre 50m her er næste skilt det viser ind i skoven et stykke inde er en dommer placeret ham går man hen til og venter et par minutter han nikker og man skal skyde to skud op i luften efter yderligere et par minutter nikker han og man kan gå tilbage og samle hunden op og gå videre til startstedet her drejer man rundt hunden skal sætte sig og man aflader gevær, og kobler hunden. Her var alt i orden max point 4

 

Lineføring.

Her går man med hunden koblet ind i et åbent stykke skov og går højre skiftevis venstre om træerne og hunden skal hele tiden gå ved førers side.

Alt i orden max point 4.

 

 

Søg under bøsse.

 

Hunden skal søge i kort afstand fra føreren og man skal lade sit gevær med        to patroner og dommeren gir besked under søget at nu skal der skydes.

Hunden slippes og går et udmærket søg hvor jeg afgiver skud to gange.

Vi kan koble og får igen max point 4.

 

Skudfasthed:

 

Det foregår på den måde at alle tre hunde og fører bliver sat af på en skovvej med ca. 20m. mellemrum og dommerne placerer sig en ved hvert par. Hundene skal ligge dæk og førerne får besked på at lade geværet.

Inde i skoven har et par skovarbejdere og 5 mand  lavet en kæde og skal drive ud mod os, skovarbejderne har også gevær med. De kommer så drivende ud mod os og laver en masse larm og skyder en del skud. Hundeførererne  får også besked  nu skal de skyde. Når kæden når ud til skovvejen stopper de og vi får alle besked på at aflade gevær.

Hundene skulle stadigvæk helst ligge dæk dog vis de er kommet op at sidde men forholder sig rolige er det ok.Vi får at vide at alt er i orden og at vi lige tager en lille pause før vi skal til de sidste to discipliner, kaninslæb og ræveslæb .Hundene ligger dæk i skovkanten de ser lidt godt brugt ud.

Klokken er nu 15.30.

Vi kører nu hen til et andet område og gør klar til kaninslæb.

En af dommerne skal trække slæbet med to knæk ca. 250m langt.

Han går et stykke hen af en skovvej og vi kan ikke se ham, og efter et stykke tid bliver vi kaldt frem og får anvist hvor sporet starter, jeg viser Inez  sporet og slipper hende den løber kort lige ud og knækker så ind i skoven og er ude af syne, jeg kan så bare vente og håbe at den kommer med kaninen .Der går et stykke tid, så dukker den op med kaninen i munden og kommer hjem og afleverer siddende alt i orden max point 4.

Den næste der skal ud er er ruhåret Ische med Frank Carstensen de har en 2 præmie på schweiss  men er ellers stadig med med max i de andre discipliner.Han sender hunden af sted og der går meget lang tid, hunden er stadig ikke kommet tilbage. Så kontakter Magitha den dommer der har slæbt kaninen han bliver ved sporets slutning i dækning dog sådan at han kan se om hunden henter kaninen. Han melder at hunden har hentet kaninen men han kan ikke kan se den. Man venter så yderligere ca 10mi. Hunden er stadig ikke kommet hjem. Frank får så at vide at han kan gå ind i skoven og prøve at finde hunden, han kommer kort efter tilbage med både hund og kanin den stod ca 100m ude på sporet og ville ikke hjem. Han får så at vide at det er slut med videre deltagelse i prøven. Surt sjov efter næsten 2 dage og så tæt på enden.

Sidste er Eddy fra Belgien med korthåren  Dessie. Han sender hunden af sted , der går igen lang tid hunden kommer ikke tilbage dommerne snakker igen i walkie og og gir ham 10min så skal hunden være hjemme. Den kommer ikke og dommerren der har lagt slæbet kommer tilbage og Eddy får besked på at prøve at finde sin hund. Vi venter ca et kvarter så siger Magitha at nu kan vi ikke vente længere vi skal have afviklet ræveslæb der er jo nu kun et slæb at trække nemlig til Inez.

Den ene af dommerne trækker igen slæbet som nu skal være ca 300m igen med to knæk. Efter et stykke tid bliver vi kaldt frem. Magitha spørger om jeg har noget imod slippe Inez og hun siger at dommeren der har lagt slæbet ikke har set hverken Eddy eller hans hund undervejs så hun mener ikke der skulle være noget i vejen for at vi kan blive færdige. Jeg siger det er helt i orden og jeg sætter Inez på sporet jeg kan følge hende ca 100m så knækker sporet  og hun er ude af syne. Efter et stykke tid dukker hun op præcis der hvor jeg havde set hende sidst og kommer direkte hjem af sporet med ræven i munden, den kommer næsten helt hjem der mangler et par meter så smider den ræven og jeg går frem og samler den op.

Vi fik igen max point 4 i sporarbejde men 3 for aflevering da den ikke kom hjem på plads. Puha så var prøven slut og jeg kunne glæde mig over at vi også havde fået en 1 præmie. Vi får også pludselig øje på Eddy´s hund, den dukker pludselig op på skovvejen og kommer hen til os, Eddys kone er også med og hun kan koble hunden. En af skovarbejderne  tager sin bil og kører ind på skovvejen for at lede efter Eddy, og de kommer kort tid efter tilbage, så får vi lige en gennemgang af eftermiddagens arbejde.Magitha siger at det var nogle fantastiske gode hunde der virkeligt havde gjort et stort arbejde sammen med deres førere. Men måtte desværre konstatere at ikke alle var sluppet igennem der var kun præmiering til Inez. Hun sluttede med at sige tak for et par trods alt gode dage. Kl er nu 17.15 og det er ved at blive mørkt, og vi skal tilbage til kroen hvor der venter aftensmad og kritik af alle præmierede hunde + uddeling af diverse pokaler.

Kl er 18.00 og vi bliver bedt om at sætte os til bords inde i salen vi skal have grønlangkål med det hele.

Jeg tæller på et tidspunkt hvor mange der med til afslutnig 68 er der til spisning der er flere prominente som jeg ikke kender men min sidemand kan fortælle at det er fra bestyrelsen i Klub Kurzhaar Sleswig Holstein.

 

Syd Tonderns  jagt hornsblæsere træder ind 12 mand i alt, og de blæser zum essen og så kan vi begynde at spise.

Kl 19.00 ringer prøvelederen med klokken og kritikken kan begynde.

 

Magithas kritik af Inez var meget kort (et meget flot arbejde og dygtig ført

to 3 taller resten 4 taller  total pointe 319.  3 bedste hund på prøven.

Så fik vi diplomer og glas.

 

Da alle kritikker var færdige var der uddeling af diverse pokaler Jeg blev kaldt frem og Inez fik pokalen for prøvens bedste vandarbejde meget flot.

Kl. er nu 20.30 jagthornsblæserne spiller en march og slutter med på gensyn. Prøvelederen siger tak for en god weekend og kom godt hjem og på gensyn en anden gang.

Prøvens nr1. var en tysk langhår med   334 point. Nr  2. en korthår med  324 point. Nr. 3 Bredsgårds  Inez med 319 point.

Nr. 1 & 2 havde begge to overnatningsspor på schweiss; det giver 12 point ekstra.

 

Efter lidt snak med de andre hundeførere og lykønskninger er vi klar til hjemturen. Jeg er også ved at være lidt mat efter et par hårde dage og hunden kan vist også godt tænke sig en fridag.

         

 

            Ja det var den Tyske fuldbrugsprøve 2006

 

 

 

  

Denne tekst er skrevet af Jens Chr. Stræde og jeg har fået lov til at lægge den på min hjemmeside.

Den Korthårede hønsehund som schweisshund

Når jeg i dag, i klogskabens klare lys, ser tilbage, vedr. valg af Korthår til schweissarbejde, har jeg nok en anden indgangsvinkel end for 10 år tilbage.

Jeg har bragt tre af denne race frem til at kunne optages til registeret. Da jeg kom ind i systemet, var der 9-10 Korthår i registret, hvor der i dag er højst tre, hvoraf min kun har godt og vel et år tilbage. Jeg har bl.a. haft Bonzo, som vel er den Korthår, der har haft flest eftersøgninger. Den har gjort sin arbejde godt, og ligner ikke de andre Korthår, jeg har arbejdet med eller har set på prøver. De 10 år vi har haft sammen, har været lærerige for os begge. Man skal passe på med at sige, at man aldrig får en hund, som kan udfylde den gamles plads, det kan sagtens lade sig gøre, men man skal lade unghunden tage over, og ikke trække den gamle ud af bilen hver gang det brænder på. Det er ikke i bilen, de nye lærer at blive bedre, og jeg har flere gange bevist ladet Bonzo blive hjemme, for ikke at falde for fristelsen. Jeg har også arbejdet med labrador i registeret, og har pt. én. Jeg vil ikke komme ind på den som schweisshund, da man jo bare kan se, hvor mange der er registeret i dag.

Havde man lyttet mere i de kredse, hvor avlerne bliver vejledt, tror jeg, at der godt kunne komme nye Korthår i registret fremover, men man må vælge, om det skal være brugshunde eller udstillingshunde, da man jo ikke kan blæse og have mel i munden på samme tid. En Korthår er en af de smukkeste hunde, man kan se på en mark, når stilen er i orden, og er tilligemed en dejlig familiehund. I de senere år er der blevet hentet meget fra Tyskland for at prøve, om der kan indføres nogle gener, som kan bruges. Men efter min mening har det haft den modsatte effekt for anlæggene for schweissarbejdet, hvilket jeg er overbevist om, at de seriøse opdrættere vil nikke genkendende til.

Havde jeg kunne få én af samme støbning som Bonzo, så gik den på min adresse i dag, men jeg tror ikke, det kan findes i en Korthår i dagens Danmark.

De første to år brugte jeg kun Bonzo til råvildt, indtil en af de gamle garvede schweisshundeførere, som hjalp mig med en kronvildt-eftersøgning sagde: næste gang prøver du selv med ham. Jeg var nok lidt bange for, at den ville gå for hårdt på det store hjortevildt.

Men det vidste sig, at den stillede dem i stedet, hvilket var betryggende, når den blev sluppet til hetz. Jeg har ikke på noget tidspunkt oplevet, at han har prøvet på at nedkæmpe kronvildtet, når han har stillet det. Men ingen hund er fejlfri, og man skal være ærlig og erkende svaghederne, så man kan få tilkaldt hjælp fra kollegaer, og få efter søgningen afsluttet. Det er jo dyrets lidelser og smerter, vi skal få bragt til ende så hurtig som muligt.

 Det, jeg har savnet ved Bonzo , er, at den ikke hetzer ud over 800-1000 meter, hvorefter den returnerer og vil sættes i rem og fortsætte sporingen. Om det er mig selv, der er årsagen, ved at jeg har kørt for hårdt på med dressuren, eller han bare ikke magter at være længere væk fra mig, ved jeg ikke.  Jeg har også tit hørt folk sige: hvorfor affanger den ikke bare kronvildtet, som andre hønsehunde gør. Så kan jeg kun sige, at det er en stor tøsedreng jeg har; men jeg holder nu på, at det er fordi, den er klogere en de andre hunde, som vil slå ihjel (det er kun til Bonzo, jeg fortæller det). Den har aldrig været skadet under kronvildteftersøgningerne.; men nu har jeg dog sat den på efterløn hvad angår kronvildt, så den har kun været brugt til råvildt det sidste år; og skal selvfølgelig også bruges til bukkejagten i år.

Havde vi i korthårs-regi været lige så gode til at finde de rigtige linjer med anlæg for schweissarbejdet som ruhårs-folket, ville vi have været godt hjulpet. Det var vi desværre ikke, og det er tvivlsomt, om det vil ske. Jeg tror, at løbet er kørt, og at der om få år ikke vil være én Korthår i registret. Jeg ved godt, at jeg måske kommer til at puste til ilden, men jeg udtaler mig dog med 10 års erfaring med Korthår i registret, og det antal eftersøgninger som en hund kan ønske sig.

 

 

 

 

 

 

 

 

FOTO

 

 Foto af nordboer »
Her på dette link vil du kunne se fotos af nordboer.

 

 Foto af vindere »
Her på dette link vil du kunne se billeder af vindere der kommer fra kennel Nordboen.

 

 Stemnings billeder »
 På dette link vil du kunne se stemningsbillder fra vores ejendom.

 

 Prof.dog  »
Her har du et link til de produkter som jeg bruger og anbefaler.

 

 

Min tur til Kleemann prøven 2009.

 

Den tyske fuldbrugsprøve ved Christian Madsen.

 

Kontakt mig her.

Velkommen til Kennel Nordboen